LYSERØD - en kortprosatekst

Homosvin. Ham til venstre er mindst ti år yngre end mig. Jeg klarer dem. De er i fjerboa og glimmer. Forpulede bøsserøve. Nede i lommen trækker jeg knojernet på fingrene. Jeg er klar. Så er det, han kysser min skulder. Jeg vrider mig væk, men den anden kysser mig på kinden. Det tværer hans læbestift ud, men han smiler. Det gør den første også. Han har ikke læbestift på og kysser mig på munden. Lidt mere. Og lidt mere. Og så tungen. Længe. ”Det er ellers noget af et jern,” mumler han mod mit øre. Han lægger hånden på min balle. Vi griner. Han smører mine kindben med glimmer. Lyserød glimmer.  ”Glimrende,” siger jeg. Han siger, at han hedder Jens. Jeg åbner vores øl på knojernet. Jens flytter ind ugen efter.