In-spirare: (latin)
indblæse, begejstre. Inspiration er kys…? Og vind. Det tiltaler mig, hvis det
virkelig er tilfældet, at skrive på en indånding, som i første omgang ikke har med
noget andet skrevet at gøre… Men Fremmedordbogen og Etymologisk Ordbog er, som her,
gode støtter for begejstringen.
Igangsættere: Michael Strunge og Klavs Bondebjerg fulgte efter Jens
August Schade.
Bestemødre: Astrid og Selma (henholdsvis Lindgren og Lagerlöf). Ursula K. LeGuin.
Eventyrene: H. C. Ananas (som min søn kalder ham). Grimmersen (som jeg kaldte dem). De
nepalesiske trykt på gråligt papir, de nordiske folkeeventyr. At få lov til at dele dem
på ny i højtlæsning, genfortælling. Tolkien. Narnia-universet.
Guitar og fløjte: Bob Dylan. Joni Mitchell. Hariprasad Chaurasia.
Skrifterne: Bibelen, Tao Te Ching.
Oversigten over verdens mytologier, som jeg vender tilbage til. Opslagsbøger om guder og
helte, fra Frej til Shiva over Apollon.
Paradokser, litterære og som sådan. Zendigte, koan-traditionen: Hvad er lyden af en
hånd der klapper?
Ovids forvandlinger. Paul Celan. Og Vizma Belsevica.
Mine hidtil fire bøger er skrevet i disse åndedrag: Erindringer.
Kærlighed. Rejser. Kærlighed, igen: Peace, love
and light - baby.
